Overstregslyd

Vil man lytte til nye, originale toner i dansk poesi skal man blot lægge øret til nogle af de kvindelige poeter, Inger Christensen og Marianne Larsen fx. De har lighedspunkter, idet begge forener en høj sensibilitet med overrumplende sproglig vitalitet, hvor man har den fornemmelse at de skriver med hele kroppen, ikke blot forstanden. MLs tekster befinder sig et sted langt derinde, hvor man ikke gir sig af med at skelne mellem poesi og prosa. I en mærkelig næsten besværgende monotoni er de koncentreret omkring menneskelige relationer, især kærligheden, der bevæger sig på en eksistentiel usikkerhed, som ustandselig får verden til at skride bort for læseren. Og få andre steder føler man i den grad sproget som virkelighed som i denne ovenud pragtfulde bog.

Read the full assessment