Atmosfærisk roman, der skildrer den unge Johannas splittelse mellem kærligheden og pligten i 1930'ernes Europa. For læsere af tysk litteratur og klassikere.
Klaus Mann var ældste søn af Thomas Mann. Han døde for egen hånd i 1949, desillusioneret over historiens gang. Nærværende roman udkom i 1934 og er hans første eksilroman. Romanen handler om den unge kvinde Johanna, der er ud af en tysk borgerlig familie. Hun sympatiserer dog også med kommunisterne og flygter derfor fra nazisternes terror til Finland, hvor hun forelsker sig lidenskabeligt i godsejeren Ragnar. Sammen med Ragnar oplever hun kærligheden og landets skønne natur, men en dag modtager hun besked om, at en af hendes partikammerater er blevet skudt på flugt fra nazisterne. Der er brug for hende i modstandskampen, og Johanna må nu vælge mellem kærligheden og pligten.
Klaus Mann optager ikke den store plads i litteraturhistorierne, men har mere fascineret som tidstype og repræsentant for den tyske kultur, som var tvunget i eksil af nazisterne. Her er dog tale om en meget læseværdig og indfølende roman, der på atmosfærisk vis, og med utallige smukke naturbeskrivelser som bagtæppe, fint skildrer splittelsen mellem individuel lykke og en højere ansvarlighed, som mange eksilerede forfattere på den tid givetvis følte.
Forlaget Silkefyret står bag flere udgivelser af tyske forfattere, fx Irmgard Keuns Barn af verden om en families eksiltilværelse i 1930'ernes Europa.