En bog, der henvender sig til forskningsmiljøerne, der beskæftiger sig med pædagogik og tilgrænsende emner.
Der er tale om et redigeret værk med mange forskellige forfattere. Alle er tilknyttet det danske forskningsmiljø, og skriver i et udpræget akademisk sprog med tilhørende noteapparat. Den er, i lighed med et andet værk i serien, redigeret af Anne-Marie Eggert Olsen, der i forordet sammenskriver bogens sigte: at afdække begrebet "karakter" i forbindelse med pædagogik. De enkelte artikler tematiserer begrebet, og rummer så forskellige emner som Aristoteles, musik og humor. Begrebet beskrives dermed grundigt.
Nærværende værk er en del af rækken med titelbegyndelsen "Pædagogiske værdier &", hvor der tidligere er udgivet politik og religion. Er også en del af hovedserien Asterisk-serien, der leverer forskningsbaseret viden om pædagogiske emner.
Et forskningsbaseret værk, der med sin grundighed og sine mange fagpersonligheder, nok skal finde læsere i miljøet. Derudover er den skrevet med lune, og enkelte steder endda humor, der gør det hele lidt nemmere af fordøje.