Svensk fortælling om den syvårige Ti, der bor i en lejlighed sammen med sin psykisk syge mor. For dem der holder af socialrealistiske, men også surrealistiske dramaer baseret på virkelige historier.
Ti bor alene med sin mor der er psykisk syg. I skolen gør hun alt for at holde facaden, men hjemme tiltager moderens psykose og det bliver sværere og sværere for Ti at bekæmpe mørket, der lurer under overfladen. Tis mor isolerer sig mere og mere og den lille families lejlighed fyldes med affald, madrester og flasker med urin. Snart må Ti bruge alle sine kræfter på at holde dæmonerne fra døren, og hun søger tilflugt i en drømmeverden for at overleve de små og store omsorgssvigt, hun hele tiden udsættes for. Filmen er baseret på instruktørens egen opvækst, og hovedrollerne spilles af to skuespillere, der også er mor og datter i virkeligheden.
En tankevækkende og gribende film om børns tilpasningsevne og loyalitet overfor deres forældre. Filmen foregår i et realistisk, men til tider også surrealistisk, næsten barnligt univers, hvor fantasi og virkelighed smelter sammen. Det er en nænsom skildring af en familie i forfald, men plottet er lidt for tyndt til filmens længde og omverdenens manglende indgriben, virker en smule søgt.
Fagfilmen Telefonbesked fra morGaven skildrer instruktørens liv med en psykisk syg mor. I Gaven kæmper en voksen mand med sin psykisk syge farFagfilmen Telefonbesked fra mor skildrer instruktørens liv med en psykisk syg mor. I kæmper en voksen mand med sin psykisk syge far.