Bøger / faglitteratur / rejseguides

Pilgrimsfærd på Caminoen : vandreoplevelser på Camino Francés og Camino Aragonés


Beskrivelse


Rejseguide, der beskriver de to mest populære caminoruter i Spanien. Med etapeopdelte vandreruter og tips til overnatnings- og spisesteder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2019

af

af

Jytte Bræmer

d. 10. apr. 2019

En layoutmæssig ny udgave af Caminoen. Inspiration til potentielle pilgrimsfarere.

Der er kommet 2 udgaver af den flotte inspirationsbog i stor format om Caminoen fra forlaget, opdelt i etaper, rutebeskrivelser og seværdigheder undervejs. 2. udgaven, der kom i 2018 havde en tredje rute med, nemlig Camino del Norte. Det er imidlertid den første udgave, hvor det udelukkende var ruterne Camino Frances og Camino Aragones, der var beskrevet, som denne nye udgave er en næsten tro kopi af. Forskellen er formatet. Hvor det tidligere pragtformat umuliggjorde at medbringe den på rejsen, gør det mindre format det nu muligt. En anderledes opsætning og et mindre billedudvalg har gjort det muligt, at bogen indeholder alle oplysningerne. Såvel de flotte og brugbare rutebeskrivelser som baggrunden og legenden, der ligger til grund for pilgrimsruten. Også kortmaterialet bagerst i bogen har det været muligt at nedskalere uden at brugbarheden er blevet mindre.

Det er en noget andet papirkvalitet, og billederne kommer ikke helt så meget til deres ret, men det er stadig en flot bog, der er såvel informationsmættet som inspirerende. Den nye udgave supplerer de/den tidligere udgave/r, og har en anden brugsværdi. Den er dog i sagens natur ikke nede i pocketformat, men den kan med lidt god vilje stoppes i rygsækken.

Der er mange bøger om Caminoruterne efterhånden, men et kig på hylden afslører, at efterspørgslen også er stor. Så der bør også findes plads til denne.



Informationer og udgaver