"Titelnummeret swinger som bare den med velanrettede pianostrofer og et bølgende Hammond, mens det højspændte Edge viser, hvorfor det om nogen var ham, der gav Gomez kulør med sin rå og anmassende vokal. I det hele taget har Otterwell et godt øre for den iørefaldende melodi som på Starlings og So Slow. Højdepunket er den hymneagtige No Place, der med akustisk guitartwang og snerrende mundharmonika sitrer som en ren salme".