I H.C. Andersens eventyr er hvert ord og hver pause af betydning så det kræver meget af den, der vil bearbejde teksterne. Det lykkes også kun delvist for Ole Dan Larsen at skabe en god dramatisering af Rejsekammeraten. Eventyret er dramatiseret i 14 billeder. I sceneskiftene er der indlagt lydbilleder hvor fx ånder eller alfer optræder. Det er en fin måde at få de nogle af eventyrets svære træk i dramatisk henseende med på. I lydbillederne kan vi fx høre prinsessen der flyver væk fra trolden, mens hun rises af Rejsekammeraten. Der er indlagt andre ting der fungerer udmærket. En digter Andersen dukker op og giver sit besyv med. Også det kan passere. Knap så godt er det at prinsessen har forskrevet sig til den onde der gør hende afhængig af sig ved hjælp af små piller. Der synes jeg bearbejderen forfladiger H.C. Andersen. Rejsekammeraten er ikke et nemt eventyr. Forfatteren forklarer til sidst hvad han har tænkt sig, men jeg tror ikke jeg som dramalærer ville vælge det stykke til en børneopsætning. Den der skulle få lyst til at arbejde i folkeskoleregi med netop dette eventyr får ikke megen hjælp. Der er ikke ideer til lyssætning, lyd, scneopbygning m.m. Temaet i eventyret passer bedre til en ungdomsgruppe eller til en voksen dramagruppe.