I beretninger om udforskning af Grønland i første halvdel af nittenhundredetallet hentydes der ofte til stridigheder mellem Lauge Koch og andre grønlandsforskere. Christopher Jacob Ries har skrevet ph.d.-afhandling om retssagen mellem Lauge Koch og en stor og indflydelsesrig gruppe danske geologer, en sag der gav genlyd internationalt, her omarbejdet til en velskrevet og spændende bog. Trods stor detaljerigdom formår forfatteren at skabe et overblik over forudsætningerne, forløbet og konsekvenserne af denne konflikt, hvor personlige ambitioner og faglige uenigheder satte sit præg på det videnskabelige miljø igennem flere årtier. Der findes ikke megen populær litteratur om Lauge Kochs arbejde og person, noget Anders Odsbjerg søgte at råde bod på i den mere biografiskeLauge Koch : grønlandsforskeren, 1992. Ries inddrager kun Lauge Kochs personlige forhold, hvor de har betydning for sagen, men alligevel får man gennem fremstillingen et indtryk af ham som person, ekspeditionsleder og videnskabsmand. En vedkommende bog om et emne, der kunne synes tørt og akademisk.