S.O.S. kommer i knibe

Nr. 5 i S.O.S.-serien af Blyton er en tynd sag. Første halvdel af bogen er fyldt med ligegyldigheder om børnenes bekymringer over, at der ingen mysterier er at opklare. Og da den hemmelige klub i sidste halvdel af bogen endelig får støvet en sag op, om en mand der stjæler hunde, så kludrer de så fantastisk i det, så ikke en levende sjæl vil tro på, at klubbens medlemmer med deres barnagtige og umodne optræden vil være i stand til at opklare noget som helst. Se anm. af S.O.S. i fyr og flamme.

Read the full assessment

Som sædvanlig savner Den hemmelige Klub et mysterium, og som sædvanlig roder den sig ind i et; denne gang drejer det sig om tyveri af racehunde. Formand Peter sætter skub i begivenhederne ved at beordre træning i skygning og nedskrivning af signalementer. Et af klubmedlemmerne bliver under en øvelsesskygning mistænkt for at ville overfalde en gammel mand, og forældrene tvinger ham til at melde sig ud af klubben; så kan han meget belejligt redde de andre senere i bogen. Det kan mærkes, at bøgerne er skrevet i 50'erne. En voksen læser irriteres over det fastlåsede kønsrollemønster (det farlige er kun for drenge) og især over de andre børn blinde adlyden og beundring for føreren (to ting der er kendetegn for alle Blytons serier). For børnene er det historien der tæller, og der er nu engang noget fascinerende ved klublivet med det hemmelige løsen. Kvaliteten svinger en hel del fra bind til bind, dette er et af de svagere. Se også bedømm. af S.O.S. i fyr og flamme (73.50.17).

Read the full assessment