Books / nonfiction for children

Sådan bliver jeg en and


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Dec. 2003

By

By

Steen Agger (skole)

d. 8. Dec. 2003

Fagbilledbog om ænder. Med udgangspunkt i gråanden fortælles først lidt om ænder i almindelighed. Herefter følger vi en gråands udvikling fra redebygning, rugning og klækning til flyvefærdigt individ. Bagest findes et illustreret resume over udviklingen, nogle eksempler på gråandens slægtninge og et minileksikon med udtryk, som er brugt i bogen. Forrest findes en indholdsfortegnelse. Teksten er sat med store typer. Det meste er skrevet i jeg-form, men enkelte steder slår teksten over i 3. person, hvilket også benyttes i faktaboksene. Forsiden viser et stort nærbillede af en ællings hoved. Desuden findes tre mindre fotografier af ællinger og en voksen and. Sammen med de flotte farvefotografier giver bogen et ganske godt indblik i gråandens udvikling og levevis. Bogen er primært til oplæsning for børn i førskolealderen. Den kan selvlæses fra niårsalderen. Der findes andre bøger med et lignende indhold fx And (2002), der fortæller om udviklingen hos hvid tamand, og den letlæste Gråand (2001) i serien Lette Flachsbøger.