Engang var elefantens ører små som vindruer. Hvordan mon de blev så store? Fantasifuld historie om, hvordan det gik til. Billedbog til børn fra 3-5 år.
Dette er vinderen af skrivekonkurrencen "500 ord" for børn og unge, som blev afholdt i foråret 2021. Historien handler om, hvordan elefanten fik sine store ører. Engang var elefanternes ører små som vindruer, og elefanterne var næsten døve. En ung hunelefant misforstod mange ting, fordi hun ikke var så god til at høre. Da hun kom til at købe det forkerte til sin nabo, blev han så sur, at han slyngede hende op på en tørresnor. Der hang hun med klemmer i sine ører, indtil de blev helt lange og store. Til sidst kunne hun nå jorden. Hunelefanten blev meget glad for sine store ører, for nu kunne hun høre noget. Elefanterne hjalp derefter hinanden med at trække ørene store. Historien er skrevet af Luna Sprogø og illustreret af Mette-Kirstine Bak.
Nogle gange kan man undre sig over, hvorfor dyr ser ud, som de gør. Her er et fantasifuldt bud på et af mysterierne. Der er en fin humor i fortællingen. Især når hunelefanten hører forkert og tror, at savannen hedder "højt på panden". Tegningerne af elefanterne er virkelig skønne og illustrerer teksten fint.
Historien refererer selv til Kiplings Hvordan elefanten fik sin lange snabel Emnemæssigt kan de to bøger godt sammenlignes, og man kan se denne bog som et sjovt supplement til den store klassiker.