Bruno Schulz (1892-1942) var en polsk forfatter og tegner, der kun nåede at skrive novellesamlingen Kanelbutikkerne fra 1934, på dansk i 1964, og altså denne novellesamling, originalt udgivet i 1937, som nu for første gang kommer i en dansk udgave. Illustreret med forfatterens egne forunderlige fængslende stregtegninger, og med et nyttigt efterord af Karsten Sand Iversen for alle os, der ikke lige har Bruno Schulz som paratviden. Han skriver bl.a. om BS: "Ensomhed, kedsomhed, afkald og sygdom plagede hans liv, men forædledes til kunst". Og læser man videre om BS' korte liv indtil han lå død på en ghetto-gade i Polen skudt af en SS-officer, er her et godt bevis på, at stor kunst ofte, men langtfra altid, opstår af et udadtil sølle ydre liv. Mit første indtryk af fortællingerne, som bestemt ikke nemme at læse, men udfordrende, finurlige i et sælsomt mix af poesi og barok absurditet, er et tydeligt og naturligt slægtskab med Kafka. Men som man læser sig frem i BS' fabulerende univers, hvor meget foregår på forskellige psykologiske og fortælletekniske planer, åbner universet sig, og hans forrygende teknik som forfatter kommer til sin ret. Og det er altså en ægte litterær perle, der her præsenteres på dansk. Ikke lettilgængelig og letfordøjelig som en litterær "pinnochio-kugle", snarere en gebommerlig "bismarcks-klump", der kræver man gaber højt, og som kan smages længe efter.