Books / fiction for children / roman

Sara og søndagsbarnet


Description


Sara går i 1. klasse og savner at have en rigtig god veninde. Hendes fantasi fejler bestemt ikke noget, men hun overgås langt af Viola fra det omrejsende cirkus.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 5. Nov. 2002

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 5. Nov. 2002

En rigtig hyggelig og humoristisk bog om pigen Sara, der kæmper med sin særdeles livlige fantasi. Hun føler, hun har en mund, der selv bestemmer, hvad der kommer ud af den. Blandt andet derfor er Sara ikke altid lige heldig og vellidt i skolen. De andre tror ikke på hendes fantasifulde og dramatiske historier. Men hun møder den jævnaldrende Viola, som bor i et omrejsende tivoli. Viola ligner Sara på mange måder. De to piger knytter et tæt venskab. Saras forstående og kærlige mormor spiller en væsentlig rolle i historien. Hun får Sara til at forstå, at der er forskel på løgnehistorier og drømmehistorier. Sara er heldig, fordi hun forstår at drømme og altid føler sig midt i et eventyr. Bogen har et indbydende layout, en stemningsfuld forsideakvarel i fint afstemte nuancer. Den står i kontrast til bogens øvrige sort-hvide, mere dystre akvareller. Varm oplæsnings- og samtalebog om emner, der optager de 6-9 årige, såsom løgn, sandhed, tillid og ikke mindst venskab.


The libraries' assessment

d. 5. Nov. 2002

By

By

Birgit Hald

d. 5. Nov. 2002

B.G., der er kendt fra romanen Lille Sille og den magiske sten (2001), har skrevet endnu en god, lidt stilfærdig højtlæsningsbog for især piger fra 5 til 7 år. Den handler om forskellen på fantasi, drømme og løgn, venskab samt det at føle sig heldig. Teksten er skrevet i et udmærket, varieret sprog med et strejf af poesi, og den har en lun og rar atmosfære på trods af de problemer og lidt uhyggelige situationer, hovedpersonen Sara bliver rodet ind i. Undervejs er der gode, stemningsfulde illustrationer af Pia Thaulov i en blød streg, der passer perfekt til historiens tone. Miljøbeskrivelserne er rammende, og læseren får et godt psykologisk portræt af Sara og til dels også af veninden Viola, mens resten af personerne kun optræder som bifigurer og er mere overfladisk beskrevet. Sara, der går i 1. klasse, bor alene med sin mor. Om eftermiddagen bliver hun passet af sin mormor, men hun er meget alene og savner en god veninde. Hendes fantasi er ret livlig, men da hun møder Viola fra et omrejsende tivoli, finder hun sin overmand. Viola fortæller Sara om sit forfærdelige liv i tivoliet, og Sara beslutter at hjælpe hende. Efter et par dage opdager Sara, at Violas historie ikke passer, men hun forstår baggrunden, og de sværger hinanden venskab til døden.


Berlingske tidende

d. 13. Dec. 2002

By

By

Birgitte Grundtvig

d. 13. Dec. 2002