G. H. levendegør i denne bog en lille del af København i 20-erne, et milieu og mennesker fra en svunden tid. Hans far var overlæge på St. Lukasstiftelsen og de boede i den »pæne« ende af Dr. Tværgade. Det er altså det bedre borgerskab, han som dreng levede i og med disse barndomsminder yder han et værdifuldt og charmerende bidrag til kulturhistorien. Han fortæller om spadsereture i Kongens have ved barnepigens hånd, skolegang i Krebs' skole, dansetimer hos Hans Beck, om den vidunderlige 36 meter - som Rundetårn lagt ned - lange lige gang i lejligheden, om wc'er med romantiske navne som Ebro og Guadalqvivir, om baller hos de fine i Bredgade kvarteret og om længslen efter at lege med rødderne fra St. Kongensgadekvarteret - to vidt forskellige kvarterer. Bogen minder uhyre meget om Ringsteds bøger fra sin Østerbrobarndom, samme charmerende, vemodigt-ironiske tone. Underholdende at læse, værdifuld som kulturhistorie. En dejlig, nostalgisk bog.