Games / computergames

Sing 4


Description


Karaokespil. Syng alene eller sammen med op til 3 venner. Indeholder 40 tophits fra 6 årtier.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Dec. 2011

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 14. Dec. 2011

Wii. Karaokespil. Sing 4 henvender sig primært til unge og voksne, men børn fra 10 år vil også kunne synge med. Man kan spille alene eller sammen - op til 4 spillere med hver sin mikrofon. Det er naturligvis sjovest at være flere. Pegi på 12 samt ikon for stødende sprog skyldes udelukkende musikvideoernes sprogbrug, men spillet kan uden problemer bruges af yngre børn også. Sproget er engelsk, og spillet er meget let at komme i gang med.

Sing 4 indeholder 40 originale tophits fra de sidste 6 årtier, der spænder vidt over genrer, fx Lady Gaga, Doors, Natascha Bedingfield og Queen. Der er mange indstillingsmuligheder, som giver god variation i spillet. Man har 3 valgmuligheder: "Practice", hvor man kan øve sig uden at blive bedømt, "Jukebox", hvor man bare ser musikvideoer og "Play", som er selve spillet. Under "Play" findes forskellige spilmuligheder. Man kan synge alene, synge duet, dyste om at synge bedst eller prøve at synge sammen for at opnå en forbedret samlet score. Når man har sunget en sang, får man karakter for præstationen, og der gemmes top 10-highscore for hvert nummer. Til sidst kan man høre, hvordan resultatet blev.

Der findes efterhånden rigtig mange karaokespil, og dette er på højde med serier som fx "We sing" og "Singstar", som også er kommet til wii og tilbudt til bibliotekerne. 4-tallet i titlen refererer i øvrigt ikke til, at det er en del af en serie, hvilket det IKKE er, men hentyder muligvis til, at man kan deltage op til 4 spillere.

Sing 4 er et rigtig fint partyspil, som garanterer sjov underholdning i stuen.



Information and editions