Books / fiction / roman

Sletternes herre


Description


Løjtnant John Dunbar, med titlen Danser med Ulve, har levet 11 år som comanche-indianer i fred med sin stamme og sin familie, men de hvide trænger sig vestpå og en konfrontation er uundgåelig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Apr. 2003

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 22. Apr. 2003

Sletternes Herre fortsætter (næsten) hvor Danser med Ulve sluttede. I elleve år har den tidligere løjtnant, John Dunbar, levet som Comanche under navnet: Danser med Ulve. Sammen med sin kone og deres efterhånden tre børn har han en rolig tilværelse i Ti Bjørnes klan. Sorte skyer trækker dog op over det ellers så harmoniske samfund. Hvide jægere og soldater dukker oftere og oftere op, og presset for at få indianerne til at overlade landet til de hvides udnyttelse bliver mere og mere åbenlyst. I et desperat forsøg på at afværge det uundgåelige, allierer comancherne sig med en række nabostammer, og indleder en sidste håbløs kamp, som føres med alle midler fra begge sider. Vi følger sagen fra flere sider. John Dunbar har selvfølgelig en central rolle, men også andre blandt indianere og hvide følges tæt. Selvom indianerlivet fremstår rigeligt idyllisk, er Blake tro mod historien. Det er en kulturs undergang, der beskrives. Ingen håb eller lyse slutninger her. Bogen er letlæst og har bred appel, men vil ligesom forgængeren kræve en god filmatisering for at nå bestsellerstatus.