Snehvid og Rosenrød bor alene med deres mor. De er fattige, men glade for hinanden og har et tillidsfuldt forhold til skoven og dyrene. En vinteraften får de besøg af en bjørn. Pigerne blirskræmte, men den be'r kun om lidt varme, og får så lov til at blive natten over. Herefter kommer den, vinteren igennem, hver aften, og børnene muntrer sig med den. Da det blir forår, må den blive iskoven for at vogte sine skatte for dværgene. I sommerens løb møder pigerne tre gange en lille vrissen dværg, som de hver gang hjælper ud af en knibe. Men fjerde gang dukker bjørnen op og slårdværgen ihjel. Det viser sig da, at bjørnen er en forvandlet prins, der ved dværgens død forløses af fortryllelsen. Snehvid blir gift med prinsen. Rosenrød med hans bror, og dværgens skatte delerde. Bogen er ill. med ti helsides billeder af Lilo Fromm, kendt fra bl.a. Guldfuglen. De er udført på lærred, hvad der gir en stoflig virkning og, sammen med en let stiliseret billedstil, ledertanken hen på kludeklip.Eventyret, der efter min mening hører til i den svage ende af Grimm's repertoire, er med i flere samlinger og har også været udgivet separat i div. bearbejdelser. Denneudmærker sig ved maleriske og stilfulde billeder og teksten i Ewald's oversættelse. Oplæsning fra 5 år.