John Hunov er en af Danmarks største kunstsamlere og en institution i kunstlivet. Kedelig er han ikke, og hans erindringer er underholdende læsning.
Det hele kommer lidt hulter til bulter. En erindring fører en anden med sig, så oplevelser med opera, litteratur og kunst blandes med anekdoter om samarbejdet med danske og udenlandske kunstnere. Bankmanden Hunov har været tæt på Fluxus-kunstnere som Arthur Köpcke og Joseph Beuys, og miljøet omkring Eks-skolen med Nørgaard, Kirkeby, Gernes og Richard Winther. Som kurator har han været involveret i udstillinger, hvoraf mange stadig huskes som epokegørende. Bogen præges også af mange harske, ikke særlig velunderbyggede, udfald mod dette og hint. Provokatøren og debattøren fornægter sig ikke. Man får et indblik i samlerens passioner; men mennesket Hunov bliver man ikke rigtig klog på. Dertil er ophobningen af erindringerne for flimrende. Stoffet suppleres af billeder fra det private fotoalbum og afsluttes med en imponerende liste over bidrag til publikationer, udstillinger, radio- og tv-udsendelser m.m.
De "hunovske" samlinger har tidligere været beskrevet i forskellige udstillingskataloger; men bogen her er det første forsøg på at beskrive et helt livs indsats i kunstens tjeneste.
John Hunov sætter ikke sit lys under en skæppe, og det er der næppe heller grund til. Bogen er nok som manden. Springende i fuld fart. Underholdende; men måske mest for de indviede.