Museumsdirektør HH har siden 1949 udsendt en lang række skrifter, omhandlende forskellige emner inden for maritim etnologi; flere af dem er blevet offentliggjort i Handels- og Søfartsmuseetsårbøger. I nærværende lille bog behandles sømandens forhold til kvinden, set fra enhver mulig synsvinkel. Bogen handler altså ikke blot om havnens løse fugle, men om sømandens mor, kone og kæreste,om kvinder ombord - det være sig som passagerer, kaptajnshustruer eller endog som besætningsmedlemmer. Det er sejlskibssømandens historie der fortælles, det nyeste stof der medtages er således fraomkring 1930. - Der gøres op med mange myter og fordomme, og man får et indblik i sømandens leve- og arbejdsvilkår samt en forståelse for hans sociale placering, der måske ikke altid var efterfortjeneste. Trods et seriøst sigte er bogen skrevet med lune, og hvor der anvendes nautisk terminologi er der forklaringer, så også usøkyndige med fornøjelse vil kunne læse den. - Illustreret medtegninger og fotos(s/h). - Bagest i bogen litteraturhenvisninger.