En ung og en ældre digter beskriver danske solnedgange. Det er der kommet en fin digtsamling ud af, som anbefales til læsere, der holder af eksistentiel naturpoesi.
Digtsamling skrevet af Simon Maegaard på 25 år og Jørgen Wassilefsky på 73 år. Uafhængigt af hinanden beskriver de solnedgange forskellige steder i Danmark fra august til december. Digtene er komponeret efter et geografisk princip med udvalgte steder i Nordjylland, Midtjylland, Sønderjylland, Fyn og Sjælland. Fælles for de to digteres tekster er fokus på naturen, som låner stemning og billedmateriale til digtenes indhold, det være sig beskrivelsen af enten indre, subjektive tilstande eller referencer til andre digtere, som fx i digtet HINDSHOLM af Wassilefsky: "Rødmende / Aftagende / I mit kindskægs / Indramning // Shakespeare midt i dette / Øjebliks stilstand".
Det er en spændende idé at lade to digtere - den ene ung, den anden ældre - beskrive steder i naturen og samle det i en og samme bog. Deres tilgang og stil er forskellig. Maegaards digte er strittende, men levende, fulde af tempo, farver og billeder, imens Wassilefskys forekommer mere ordnede og komplekse, ofte med intertekstuelle referencer.
Naturen er mangfoldigt behandlet i poesien. De to digtere bruger naturen som afsæt for beskrivelser af indre, eksistentielle tilstande m.m., en position som kan spores tilbage til sin oprindelige form i Jeppe Aakjærs 1800-tals romantisme.