Planetariet : digte

Smukt forunderlige digte i et gådefuldt sprog om at se, sanse og huske verden. Anbefales den trænede digtlæser, men kan læses af alle.

Digtene kredser generelt om et menneskes oplevelse af verden i et fragmenteret sprog, ofte fuld af substantiver. Ord som øje, pupil, lys, skygger, fotografi, krydret med plukvise, minimalistiske erindringsbilleder er således hyppige gæster i digtsamlingens samlede vokabular. Ved siden af den subjektive verdenserfaring står en søgen hen imod noget, som er hinsides det subjektive, en beskrivelse af verden, som den er bagved sproget og erindringen, som fx i dette digt, som beskriver en hånd i en lomme: "Håndbevægelsen / Kuldsejler / Savner trygheden, en lommes omgivelser // Famler ubevidst / Efter spor / Tråde / Forbundet (...)".

Digtene er generelt lukkede og utilgængelige og skal derfor anbefales til den trænede digtlæser, men kan - som al god poesi - læses af alle. Digtene fremstår på en og samme tid smukke og gådefulde, privat lukkede og alligevel vedkommende.

Wassilefsky er helt sin egen, men leder man efter samtidige digte, som ligeledes arbejder med erindring og et menneskes sproglige møde med verden, kan der henvises til Leg for vestenvindenDen tynde væg af Inge-Helene Fly eller den fænomenale, Den tynde væg, af Stig DalagerWassilefsky er helt sin egen, men leder man efter samtidige digte, som ligeledes arbejder med erindring og et menneskes sproglige møde med verden, kan der henvises til Leg for vestenvinden af Inge-Helene Fly eller den fænomenale, , af Stig Dalager.

Læs hele vurderingen