Books / fiction for children / roman

Sommeren med Nicklas


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 25. Apr. 2000

By

By

Karsten Boll (skole)

d. 25. Apr. 2000

Forfatteren til Maria - en historie om mobning : elevbog for 4.-7. klasse (00/18), Teater-udgaven af Festen hos Malene (99/17) og God til at være dig! (98/48) har taget endnu et væsentligt problem op for de 10-13-årige. Næsten 13-årige Michala, der har fået yngre tvillinge-halvsøskende, skal på ferie hos sin mormor, hvor hun skal gense sin svenske fætter Nicklas, som hun kun har mødt én gang tidligere for 6 år siden. Uden de forventninger til en god ferie ankommer såvel Michala og Nicklas, og langsomt afsløres mormorens manglende accept af svigerdatteren Maibrit (Nicklas's mor). Der gives en præcis beskrivelse af det anstrengte forhold mellem Michalas mor og mormor, og man får et klart billede af både Michala og Nicklas samt de intriger, der er mellem mormoren og Nicklas' forældre. Mormoderens velstand nævnes indirekte. En god brugsbog til at snakke om følelser og voksenrelationer for mellemgruppen. Dog synes jeg, at visse 12-årige reaktioner virker temmelig voksne – så som at det er Nicklas, der med fin indlevelse ved, hvordan han skal klare Michalas forskrækkelse ved sin første menses, og Michala har overblikket til at beslutte deres afrejse fra mormoren, da hun opdager den rette familiemæssige sammenhæng. God bred margin, men en lidt tæt sats. Friskt sprog. Fritidslæsning og evt. fælleslæsning i dansk 6.-7. klasse.


The libraries' assessment

d. 25. Apr. 2000

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 25. Apr. 2000

En ny serie 9-13 med bøger til de 9-13-årige! Michala på 13 år, skal på ferie hos sin mormor, og regner med at det vil blive vildt kedeligt, men det kommer til at gå helt anderledes, idet hendes fætter Nicklas fra Sverige, som faktisk er ret lækker, også er der. Maria finder i feriens løb ud af at hendes familie gemmer på hemmeligheder, og nu skal de måske frem i lyset, eller skal de? Bogen minder i sprog og udformning, mest om en ungdomsbog, og ikke så meget en bog til de 9-10-årige. Bogen fortæller i et frit sprog bl.a. om Marias første menstruation og hendes nyopdagede følelser for Nicklas. Desværre synes jeg der er mange løse tråde i bogen og nogle ting, som for Michala er helt logiske, men som for læseren mange gange virker lidt for tænkte. Historien er fortalt i et meget frit talesprog, og virker indimellem desværre lidt rodet. Forfatteren har tidligere bl.a. lavet God til at være dig (1999) og Maria - en historie om mobning (1999). En bog for 11-12-årige teenagepiger.



Information and editions