I forhold til flere af Janus Kodals meget eksperimenterende og konceptuelle digtsamlinger henvender disse små erindringsfragmenter sig til en meget bred læsergruppe.
Janus Kodals digte er ofte bygget op omkring et gennemgående sprogligt eller litterært koncept. I denne samling af prosalyriske tekster består konceptet i at de enkelte tekster er bygget op som beskrivelser af fotografier fra familiealbummet. Bogens dobbeltopslag rummer på venstresiderne en nøgternt registrerende beskrivelse af billedets motiv, mens højresiderne går bag om motivet og graver ned i de næsten glemte og dybe lag i erindringen og kroppen, der som en skygge, eller et mørke, skjuler sig bag det man umiddelbart kan iagttage. "Bag alle billeder er der en historie" hedder det et sted, og teksterne fortæller i punktnedslag historier om forældre, kammerater og gryende seksualitet, sprogligt lavmælt, men med en sitrende intensitet og uro, der hverken holder sig tilbage for at beskrive almindeligheden eller smerten.
De meget sansede og sprogligt fortættede barndomsskildringer fylder meget i dansk litteratur lige nu, og her får Kodal følgeskab af både Dy Plambeck, Josefine Klougart og Eva Tind.
Bogens erindringsfragmenter af en barndom, spejlet gennem fotografierne i familiealbummet, er indfølte og skrevet med stor sproglig nerve, og selv om udgangspunket tydeligvis er selvbiografisk har stoffet fået en kunstnerisk form, som forhindrer det i at blive privat, eller lukket omkring sig selv.