Music / r&b

Sound of a woman


Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 14. Nov. 2014

By

By

Thomas Tiedje

d. 14. Nov. 2014

At Canada har mere i ærmet end Drake og Justin Bieber er 25-årige Kiesa Rae Ellestad alias Kiesza et godt eksempel på. Pt. råhitter hun med "Hideaway", et pågående dansehit i Disclosure-stil, hvor Kiesza på den medfølgende video danser og synger sig gennem Brooklyns gader i ét "take". "Sound of a woman" er en selvbevidst titel, men i Kieszas tilfælde er den velvalgt, for det her er ikke blot en vellydende og afvekslende debutskive udi moderne og dansabel mainstream-pop; Kiesza gør det også med stil, pondus og personlighed. EDM er ofte blevet beskyldt for at være en mandsdomineret genre med anonyme, intetsigende sangerinder i front. Kiesza vil det anderledes.


Gaffa [online]

d. 18. Oct. 2014

By

By

Malena Salvado

d. 18. Oct. 2014

"Fra start til slut er man hensat til en tid, hvor Snap!, Corona, 2 Unlimited og Haddaway indtog dansegulvene. Sidstnævnte Haddaway har da også fået sin helt egen coverversion af What Is Love tildelt på albummet, men i Kieszas udgave i en nedbarberet og klaverbåret variation. Hun lykkes med at gøre sangen til sin egen - lidt af en bedrift med en udødelig nyklassisker - og egentlig et godt bevis på, at Kiesza ser tilbage og låner fra en datidig musikalsk værktøjskasse, men stadig har sit eget udtryk og bidrag til genren".


Politiken

d. 2. Nov. 2014

By

By

Simon Lund

d. 2. Nov. 2014

"Der er til at begynde med næsten lige så meget fut i fejemøget af 1990' er-house som hos Disclosure. Men af en eller anden grund vil Kiesza også lave en følsom ballade-plade, hvilket knækker 'Sound Of A Woman' på midten og efterlader et uforløst helhedsindtryk".


Jyllands-posten

d. 7. Dec. 2014

By

By

Maz Plechinger

d. 7. Dec. 2014

"Ren dancepop fra 1990'erne. Alt fra trommeboksene til de syntetiske håndklap og hihats er, som var de programmeret i Pro Tools anno 1992, mens sangerinden fermt har tillært sig tidens sangstil med at syngeordheltvildthurtigt for at have tid til at kunne trække andre laaaaangt ud. Lyden af 1990' erne er så massiv, at det, der lyder mindst som noget fra dengang, er et covernummer af Haddaways dancepophit fra 1993, "What Is Love". Som sådan er det også meget sjovt - og helt sikkert stilsikkert udført. Der tilføres bare ikke nok nyt til for alvor at hæve det over pastiche og plankeri".


Information

d. 1. Nov. 2014

By

By

Ralf Christensen

d. 1. Nov. 2014

"Det formidable gennembrudshit »Hideaway« er en dynamisk groovende house-perle, og efterfølgeren »Giant Of My Heart« er lige så kropsligt inciterende. Det er elektroniske fakkelsange, der brænder for og i kødet og blodet ... Desværre holder Sound of A Woman sjældent niveauet fra singlerne, men lider under for svage sange og for ensartede produktioner. Og af at hendes stemme - også gerne oppe i det røde felt - er lige lovlig monokrom og skinger".