Bøger / faglitteratur

Sov igennem uden gråd : for 0-2 årige : hvordan du nænsomt hjælper dit lille barn til at sove igennem


Beskrivelse


Enkle råd og principper til på en nænsom måde at lære sit barn at sove igennem.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2006

af

af

Britta Liboriussen

d. 28. apr. 2006

Elizabeth Pantley er mor til fire børn. Hun underviser forældre og har udgivet flere bøger om børn og børneopdragelse. Denne bog er hendes første på dansk. Bogen handler om det måske største problem for forældre til små børn: Mangel på søvn. Forfatteren opstiller et ti-trinsprogram, der fører frem til, at barnet sover igennem. Det sker stille og roligt på en kærlig og omsorgsfuld måde. Her er ikke noget med at lade barnet skrige eller benytte ukærlige metoder. Rådene er konkrete og ret enkle at følge. Forfatteren tager udgangspunkt i sine egne oplevelser med fire vidt forskellige børn og en gruppe af testmødre med ligeledes vidt forskellige børn. Løsningerne må afstemmes efter det enkelte barn, men der er generelle råd, der kan anvendes af alle. Forfatteren går grundigt til værks, og læseren får meget at vide om børn og søvn. Bogen er udgivet i USA, og det bærer den præg af i den forstand, at den stort set udelukkende beskriver forholdet mellem mor og barn. Faderens rolle er ikke meget omtalt. Det skal dog medgives, at en stor del af bogen beskæftiger sig med børn, der stadig bliver ammet. Bogen er på udmærket vis bearbejdet, så den passer til de officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Der er efterhånden flere bøger om børn og søvn. Denne udmærker sig ved grundighed, konkrete, praktiske råd og en stor kærlighed og empati for det lille barn. Til alle småbørnsforældre.


Sygeplejersken

Årg. 107, nr. 6 (2007)

af

af

Sanne Spand Bruun

Årg. 107, nr. 6 (2007)