Bogen indeholder sønderjysk egnshistorie, modehistorie, kulturhistorie, kvindehistorie og det fineste håndarbejde, læseren selv kan forsøge sig med at kniple efter bogens arbejdstegninger.
Bogen er blevet til i samarbejde mellem Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder og amerikanske kniplingskendere, der gerne ville gennemfotografere museets samling af huelin, også kaldet korsklæder, som prydede de gifte kvinders hovedbeklædning i 1800-tallet. Kvindens status synliggjordes med konehuen, der gav Tønderkniplingerne en renæssance efter at maskinerne ellers havde overtaget håndarbejdet. Der blev anvendt ultratynd hørtråd og de smukke resultater kan ses og eftergøres i bogens 25 kniplemønstre, såkaldte prikkebreve. Tegningerne er tydelige, fotos i nogenlunde kvalitet. Parallel dansk, tysk og engelsk tekst i spalteopsætning.
Kvindehuen fra den tidlige industrialiserings tid med dens særlige kniplingspynt og arbejdstegninger dertil ses kun sporadisk beskrevet i forskellige bøger om knipling, dragt- og kulturhistorie, så bogen må siges at udfylde et hul.
Fin bog om et særligt hjørne af dansk håndarbejdstradition, nemlig de tønderske kniplingsstykker til konehuerne, der i 1800-tallet dannede mode og sikrede fortsat beskæftigelse til håndkniplerne efter at knipleindustrien var blevet maskinel. Emnet er ikke tidligere beskrevet i en samlet introduktion med arbejdstegninger. Målgruppen er kniplere samt mode-, kvinde-, arbejder-, kultur- og egnshistorisk interesserede.