HLJ følger Staunings liv fra vugge til grav (1873-1942), cigarsortererens vej til posten som landets første statsminister fra arbejderbevægelsen. Alt er med, revl og krat, fra de vigtigsteforhandlinger til de banaleste private postkort. I kronologisk orden, frisk fra de bugnende arkivpakker. Forskerne vil næppe godtage det som et politisk/historisk arbejde, og populærhistorisk er de463 s. trods den direkte fortællestil, tung læsning. Stoffet forekommer ubearbejdet: det er landets og arbejderbevægelsens betydeligste periode, men selv de største begivenheder drukner ipetitesser og privatliv. Tidens mani for bekendelseslitteratur synes at brede sig på vegne af afdøde. Det virker som om forfatteren har villet parallellisere denne fortid, hvor soc.dem. voksede sigstærkt, med nutiden? der er jo flere lighedspunkter: de ledendes pragmatisme, og de besiddendes modstand mod sociallove. HLJ bringer i et nøgternt slutkapitel Th.S. sin anerkendelse for det fastepartiapparat, han opbyggede,som en forudsætning for velfærdsstaten, men også som en fare overfor de nye impulser, der gerne skulle bringe os videre. Ill. med gammelkendte tegninger fraBlæksprutten, samt en del private og hidtil ukendte fotos. Der er noter, meget fyldig litt.liste og et godt register, smukt papir og godt tryk. Stauning alene berettiger naturligvis stort indkøb -mediebegivenhederne omkring udgivelsen ligeledes, - men BOGEN om Stauning, med analyse af hans indsats, har vi endnu til gode.