Canetti (f. 1905) fik Nobelprisen i 1981. Hans store roman Forblindelsen kom på dansk 1980, et fascinerende, foruroligende værk, men ikke let at tumle. Her er den foreliggende lille samlingrejse-notater langt lettere at gå til - uden forresten at give synderligt mindre fra sig. Det er en bog om et Marakesh, som formentlig er et andet i dag, og byen og dens mennesker står lyslivendefor én, når man lukker bogen. Canetti er nemlig en fremragende rejsende - en iagttager - og en fremragende fortæller. Han skriver knapt og præcist - men hans sansninger står; han ser, lugter ogikke mindst: han hører - og hans særlige kunst som fortæller er, at disse knapt beskrevne sansninger kan vide sig ud, pege ud over sig selv. Således bliver bogen mere end en prægtig rejsebog, denkommer til at handle om døden og om det stædige liv - mest uforglemmeligt er nok bogens sidste afsnit "Den usynlige" om en lille brun meneskebylt midt på en stor plads, stædigt og utrætteligtsyngende eller brummende, etuendeligt æ-ææ-æ, hvormed den hævdede sin eksistens. "Jeg var stolt af bylten, fordi den levede", skriver Canetti, sangen er "den lyd som overlevede alle andre lyde",Et lille fortættet værk af en stor mester til bred anskaffelse.