Eksperimenterende poetiske tekster, der med sceniske udtryk og titler fra andre kunstformer, bryder grænserne ned mellem billedkunst, teater, musik og litteratur. Til læsere, der vil udfordres af stor nordisk litteratur.
Undertitlen "mixtum compositum" henviser til, at bogen er en kollage af højst forskellige tekster, der bevæger sig fra aforismer, kortprosa og små noveller, til digte der udgiver sig for at være opera-arier og minimalistiske skuespil. Teksterne har titler, der peger på andre kunstformer som fx "udstilling" eller "koncert", og skaber på den måde en genreoverskridelse eller en hybridform, hvor teksterne lægger sig i grænselandet mellem poesi, prosa og oplevelse. De kredser tematisk om død, tid, skønhed og forgængelighed i en sorgfuld, mystisk og absurd tone.
"Kulsyreboblene lever i knivbladet ved siden af glasset. Jeg spiser uden for den stillhed." lyder Ulvens sidste ord i samlingen og hver eneste tekst her syder og bobler knivskarpt i sproget og fremviser en helt vanvittig stor kunstner, der i Norge har formet og påvirket en hel generation af forfattere.
Ulven har været påvirket af fx F. Ponge, se fx At tage tingenes partiDigte og aforismer og René Char, se fx Digte og aforismer, der også blander prosadigte, fragmenter, aforismer og kortprosa. Beslægtede norske forfattere er fx Ole R. Sunde og Stig SæterbakkenUlven har været påvirket af fx F. Ponge, se fx At tage tingenes parti og René Char, se fx , der også blander prosadigte, fragmenter, aforismer og kortprosa. Beslægtede norske forfattere er fx Ole R. Sunde og Stig Sæterbakken.