Film / nonfiction / dokumentarfilm

Steve Jobs 1955-2011 - iGenius


Description


Om medstifteren af Apple, Steve Jobs (f. 1955-2011), hvis innovative stædighed førte til en række produkter, som satte nye standarder for digital kommunikation og forbrug.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Nov. 2012

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 16. Nov. 2012

Erhvervsbiografisk dokumentarfilm om den innovative S.J., der døde sidste år. Den fortæller om kommunikationsteknologiens udvikling siden sentresserne uden tekniske detaljer. Også egnet for opgaveskrivere fra 9.-10. kl.

S.J. (1955-2011) arbejdede entusiastisk og stædigt gennem 4 årtier med at udvikle og sælge brugervenlige kommunikationsløsninger i flot design for en bred målgruppe. Især Ipod/Iphone/Ipad har betydet enormt for udbredelsen af Facebook/Twitter og for det digitale musikforbrug. Inden da forsøgte han sig med mange varianter af computere, fik store gennembrud og store flops, ragede uklar med Apple og samarbejdede med Disney. En ganske fascinerende fortælling om udviklingen af de maskiner, der er hvermandseje i dag. Filmen består af klip fra hans liv og arbejde, som fortælles af en mandlig speaker, samt interviews med nogle af hans kolleger. Slutningen består bl.a. af en mindetale i forbindelse med hans død.

Jeg har ikke fundet andre film af instruktøren Tara Pirna, om Jobs eller om computerhistorie. Filmens ret ærbødige vinkel er i tråd med Leander Kahneys biografi fra 2010, mens Walter Isaacson forholder sig mere kritisk nuanceret i sin bog Steve Jobs fra 2011.

Biografisk dokumentarfilm om en af verdens største virksomhedsledere, der døde sidste år. Hans innovative stædighed førte til en række produkter, som satte nye standarder for digital kommunikation og forbrug. Kan bruges til opgaveskrivning fra 9.10. kl. og til alm. interesserede.