Sam Shepard er i Danmark mest kendt for sine filmmanuskripter, bl. a. Paris Texas. Men han har skrevet 45 skuespil, han har medvirket i film, han har instrueret og han har skrevet musik. Strejfer i paradis er mærkeligt nok hans prosadebut. Den består af i alt 40 små fortællinger, der i omfang varierer fra 1 1/2 side til over 20. Fællesnævneren er den amerikanske drengs og mands ensomhed og fremmedgjorthed i et trøstesløst samfund. Stilen er minimalistisk, og historierne varierer fra det dybt tragiske til det groteske. Nogle af historierne er dialog fra start til slut, som taget ud af et filmmanus. Både barndom og ungdom spiller en stor rolle, som i titelnovellen, hvor to drenge stjæler en madras fra et motel. Madrassen er brændt igennem, da den enes far her fandt en voldsom død, da han døddrukken brændte inde. Men det er den voksne, amerikanske mand, der er den egentlige hovedperson. På overfladen ligner det en rå og barsk mandeverden på den velkendte Marlboromand-facon, men bag facaden lurer længslerne, ensomheden og det følelsesmæssige kaos. Shepard er nærmest kultfigur i USA. Han skriver flot, men jeg tvivler på, at hans særlige kaktusstil har helt den samme brede appel til danske læsere.