Books / nonfiction / kogebøger

Suppegryden fra huset på landet


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. June 2012

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 15. June 2012

Disse 2 små kogebøger med håndskrevet tekst og billeder henvender sig til dem, som kan lide det nostalgiske - bøgerne emmer af "gamle dage".

Inga Linde Jensen har tidligere udgivet en række små kogebøger og en enkelt roman, Suppegryden fra huset på landet og Moster Milles hjemmelavede konfekt og desserter er begge genudgivelser. Begge bøger er sat med håndskrevet tekst og tegnede billeder. I suppebogen er der opskrifter på både kendte og mere ukendte grønsagssupper: grønkålssuppe, kørvelsuppe og napoleonssuppe og så de søde: abrikossuppe og rabarbersuppe. Opskrifterne er nemme at følge og råvarerne nemme at få fat på. At de er ældre viser den flittige brug af bouillonterninger. Konfektbogen bygger på en gammel opskriftsbog fra Moster Mille, Marie Mille, som havde en forretning med hjemmelavet konfekt i 30'erne. Her er opskrifter på traditionel konfekt - brændte mandler, kvædebrød, pebermyntepastiller - og opskrifter på desserter som fx stikkelsbæris og Milles svesker.

Suppegryden fra huset på landet udkom første gang i 2002 og Moster Milles hjemmelavede konfekt og desserter i 1993. Der er ikke foretaget nogen ændringer i de nye udgaver i forhold til de gamle.

Begge kogebøger udstråler "gode gamle dage" - egentlig bringer de ikke noget nyt i forhold til de mange bøger, vi har om supper og konfekt, og med mindre de gamle er slidte er der ingen grund til at udskifte dem.


The libraries' assessment

d. 19. Sep. 2002

By

By

Winni Thorup

d. 19. Sep. 2002

En lille sød og hyggelig suppebog. Den fremstår håndtegnet og -skrevet og egner sig mest som en lille værtindegave til én med hus og have eller anden adgang til masser af de gamle rodfrugter og krydderurter. Ud over opskrifter på 47 supper, spændende fra (dåse)aspargessuppe og brændenælde ditto til søde supper som hyldebær- og chokoladesuppe, er der lidt småsnak og anekdoter. Det fremgår at køkkenskriveren var ung husmor lige efter krigen, og tonen er da også netop sød og hyggelig og dejligt gammeldags. Dog kan man undres over den udstrakte brug af bouillonterninger. Der lægges således ikke an til stor gastronomi, men jordnær daglig suppemad, som oven i købet holder sig inden for et moderat kalorieindhold.