Bøger / faglitteratur / kogebøger

Sushi : let og lækkert


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. mar. 2001

af

af

Birgitte Bornæs

d. 6. mar. 2001

Denne sushi-kogebog henvender sig - med opfordring til fantasi - til nybegynderen, både som tilberedende og som spisende. Der er et afsnit om hvordan man spiser sushi/ spiser med pinde/ alm. japansk bordskik. Bogen indledes med fotografier af redskaber - knive m.m. til tilberedning af sushi og herefter følger opskrifter på de basale eddike-ris samt en række forskellige slags sushi med trin for trin stregtegninger af arbejdsgangen ved fremstillingen. Der er omfattende ordlister over japansk mad og råvarer og forhandlerliste. Disse velsmagende og appetitlige små retter er et stort hit. De skal både appellere til smagsløg og øjne, og det gør de også i denne flot illustrerede bog, som giver lyst til at prøve. I en sammenligning med Kazuko: Let sushi, som (uretfærdigt?) foreligger samtidig, synes Kazuko mere autentisk, men samtidig også nem at gå til, men begge er lækre og instruktive bøger, som henvender sig fint til målgruppen af nybegyndere og alm. nysgerrige.