Books / nonfiction / opskrifter

Suveræne succeser : greatest hits med ekstranumre


Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Birgit Sloth

2007

Der er tale om at bygge succes på succes, når forfatterne genbruger deres opskrifter fra de efterspurgte kogebøger: Suveræne salater og brillante buffeter, Geniale gryderetter og superbe supper, Flere suveræne salater og brillante buffeter, Suverænt nemt og Suverænt sundt, der er udkommet i årene 1997-2006. De fleste opskrifter og illustrationer er uændrede, men nogle er valgt fra, nye er kommet til og sammensætningen i bl.a. buffeterne er nye. Nyt er også en række middagsforslag til seks personer. Det gør, at bogen virker ny, også selv om man har nogle af de andre bøger. Det der kendetegner både denne kogebog og de tidligere er, at det er velsmagende retter, der er nemme at lave, og flere års afprøvning har ikke afsløret en eneste opskrift, der ikke fungerede. Samtidig er opskrifterne praktiske og anvendelige til både hverdag og fest. Layoutet følger samme koncept som forgængerne. Det er indbydende og inspirerende med en understregning af, at det er sjovt at lave mad og festligt at spise sammen. En sikker succes på biblioteket. Med bogen introduceres en ny hjemmeside www.salathovederne.dk, men den var stadig under konstruktion, da jeg besøgte den.


Politiken

d. 10. Dec. 2006

By

By

Edel Hildebrandt

d. 10. Dec. 2006