Til fans af Haaest og journalistiske bøger.
Haaest udbygger sin journalistisk afsløring fra 1976 om, hvordan Hazel dynastiet har "ført hele den litterære verden bag lyset" (s.110). Haaest afslører navnet som et pseudonym for Børge Willy Redsted Pedersen, der dokumenteres som tidl. hipomand, cellestikker og kronisk mytoman med 10 års landssvigerdom. Dertil kom en uniformsmani, hvor enhver lejlighed blev udnyttet til at udstyre sig med lånte fjer. Bortset fra den første Hazel-bog, mener Haaest, at alle de øvrige blodige romaner reelt er skrevet af Redsteds kone delvist plagieret og kraftigt suppleret af Redsteds livlige fortællefantasi inspireret ud fra hans store bog- og uniformssamling. Pengemaskinen hævdes derefter videreført af sønnen Michael og halvbroderen Jan. Undervejs bliver der i løs struktur også plads til lidt slibrige sexlivsdetaljer, en mordhistorie og interviews med familien. Bortset fra Redsteds meriter under besættelsen er bogen dog generelt sparsomt dokumenteret. Underbygningen er ofte postulater og gisninger, værtshussamtaler efter sjette elefant, interviews og formodninger fra naboer og "venner" samt artikler fra fx BT og Se & Hør.
Erstatter eller supplerer Haaests Hassel : en Hitler-agents fantastiske historie, 1976.
En ustruktureret til tider underholdende men rent journalistisk og ofte løst underbygget bog om den uniformsglade Hipo-mand, cellestikker og mytoman, der administreret af en driftig kone fandt sin rette hylde som succesforfatteren Sven Hazel.