Symphony no. 5

"The performances are excellent on both Tchaikovsky pieces. If you don't mind the slower tempo on the 5th, and the laid-back recording, this disc is a worthwhile purchase".

"The style and substance of the Fifth Symphony is ingrained in their DNA. Big dynamic range, hard yet cushioned tuttis, warmly lyrical contrasts, beauty of sound and detail at a premium, structure and theatre hand in hand. Opting for the large-scale overview, letting facets glint the horizon that others underplay or take too easily for granted, is part and parcel of Järvi's mature language these days. Conscious that shaded brushstrokes will often say more than bright stage lighting, he doesn't need to over-act a story to get the message across ... This is interpretation, playing, production and sound engineering on an epic, eloquent scale. Byronic Romanticism ... Heaven only knows what the players must have felt. Elated yet floored. Wiped out yet triumphant. Järvi at his best".

Read review

"Tchaikovsky's music is disturbingly violent, brilliantly orchestrated. Pletnev and his band turn in a virtuoso performance - if anything, a finer performance than that of the symphony. I would place this Francesca among the best performances I've heard".

"Pletnev's interpretation is lyrical and elastic, so the music sounds fresh and organically conceived, and the orchestra is responsive to the conductor's nuances. But this familiar work falls short of being exciting when it needs to be and seems to be a bit more studied than felt".

Read review

"Han kan noget langt, langt, langt ud over det sædvanlige. Når han står med stokken dramatisk hævet over hovedet, virker han som én stor tryllestav - parat til at sætte ild på nærmeste klassiker. På sin seneste cd er det Tjajkovskijs femte symfoni, der får varmen at føle. Og sikke den brænder igennem! De unge landsmænd i orkestret tænder op under hver eneste tone og følger Gustavo i tykt og tyndt".

Read review

"Her kommer en ny indspilning, hvis ultradynamiske indfaldsvinkel og hele ungdommelige energi virker direkte berusende. For det første spiller de fantastisk, ungdomsorkestret fra Venezuela, der i en koncertoptagelse fra Caracas virkelig når op på nogle klimakser i den bedste af Tjajkovskijs tre sidste skæbnesymfonier, 5. symfoni. For det andet er dirigenten rent plastisk sprængstof. Gustavo Dudamels ... fortolkning er ladet med overblik, intensitet og risikovilje. Albummet er i bedste forstand live".

Read review

"Her er Tjaikovskijs [femte] symfoni i en bemærkelsesværdig gengivelse. Nelsons er vokset op i Sovjetunionen, men det er ikke den rusisske tradition, som han lader vælde frem. Det er heller ikke en voldsom Tjaikovskij ... men en bemærkelsesværdig dæmpet gengivelse i det ydre, en Tjaikovskij med så megen mere organisk liv og mening".

Read review

"Long gone are the days when the big record companies would put out stock repertoire on a monthly basis ... Now it's left to the orchestras themselves, and that has to be a good thing when the great masterpieces get a fresh look. Sadly this isn't such a disc ... Much of the fire has gone out of Michael Tilson Thomas's Tchaikovsky since he recorded the First Symphony 45 years ago".

"Tjajkovskijs 5. symfoni fremstår svulmende og spændstig, men samtidig fredtfattig uden overdreven sentimentalitet. Tjajkovskijs skæbnetyngede univers tages på ordet uden unødvendige svinkeærinder, og det er befriende og forløsende på en egen ligefrem måde ... Det mere end 100 mand store orkester lader til at være enormt stort, og det opleves som fokuseret energi, kraftfuld orkesterklang og et helt særligt musikalsk drive ... Resultatet er under alle omstændigheder livsbekræftende og en virkelig musikalsk bedrift".

"Clearly this is going to be no ordinary reading, and it is Järvi's careful gradations of the Symphony's sonic terracing and refusal to let the orchestra have its collective head at the slightest provocation that leaves the most lasting impression here ... In the incandescent near-hysteria of Francesca da Rimini, Järvi's clear-sightedness and avoidance of heavy rhetoric proves and ear-tweaking antidote to supercharged classics from the likes of Evgeny Svetlanov, Gustavo Dudamel and Leopold Stokowski".

"Hvad der især lyser ud af disse Tjajkovskij-optagelser er fornemmelsen af et velfungerende orkesterkollektiv, hvor alle bidrager med noget personligt. Dirigent Paavo Järvi satser ikke på en strømlinet orkestermaskine, hvor de enkelte musikere er tandhjul, men et tillidsfuldt samarbejde, som får intensiteten til at stige og klangen til at blomstre. Hovedværket på skiven er en skarp og inspireret udgave af 5. symfoni .... organisk tænkte og fint formet ... Orkesterfantasien over et tema fra Dante, "Francesca da Rimini", er en anden god oplevelse ... I Järvis udgave syder og koger det på vejen ned i Helvede ... Tak for en ordentlig rusker i følelserne i en kold tid".

"Jede Phrase ist au verschiedenen Ebenen durchstrukturiert, ja es ist eine Art Stickerei im Kleinen, die Nelsons hier am Beispiel eines Reissers der Konzertbühne vornimmt. Und er tut es zu Recht und zu Gunsten eines durchaus abgespielten Werkes".

"Recording of the month: As you'd expect, the Pittsburgh Symphony responds with phenomenal virtuosity to all the twists and turns in Honeck's interpretation [Tchaikovsky] ... There's plenty of energy and imagination in Schulhoff's 'Five Pieces for String Quartet', an unexspected coupling performed here in a resourceful full orchestral arrangement".

"Vurdering: Tipp" - "Jansons und seine BR-Musiker, die Grossartiges mit diesem Werk anstellen. Selbst nach mehrmaligen Hören bleibt dieser Gesamteindruck erhalten".

"Vurdering: BBC orchestral choice" - "Jansons pays a lot of attention to structure, and only puts on the brakes or accelerates where Tchaikovsky indicates - which is unusual ... The difficult-to-realise Francesca comes off well too".

"Vurdering: Tipp" - "Nachdem das Orchester in den letzten Jahren auf hohem Niveau nochmals hörbar weiterentwickelt hat, verfügt es nun über einen in sich abgerundeten, durchaus charateristischen Ton, der den Begriff Klangkörper neu erfahrbar macht".

"The Pittsburg Symphony responds with inflamed virtuosity to all Honeck's demands and it's little wonder that the audience goes wild at the end. There are however some snags to the recording. Pittsburg's Heinz Hall has a rather cavernous acoustic with some inner details being lost ... anyone wanting to hear a completely compelling account of this well-worn work will not be disappointed".