Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Tæl dyrene på min gård : en myldretællebog


Beskrivelse


Gå på opdagelse på bondegården, hvor dyrene har gemt sig i 12 farverige scenarier. For 4-10-årige.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2021

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 6. jan. 2021

Gå på opdagelse på bondegården, hvor dyrene har gemt sig i 12 farverige scenarier. For 4-10-årige.

"Tæl dyrene på min gård" er en myldretællebog, hvor man skal finde skjulte bondegårdsdyr på 12 opslag. Man skal finde både hannerne, hunnerne og deres afkom samt regne sig frem til antal dyr i alt (max 25 pr. side). "Skjult i rummet" er en myldrebog, hvor man skal finde 20 ting fra rummet på 10 opslag. Bogen har ingen tekst, bortset fra 2 siders oversigt over de ting, man skal finde. "Fantasino-dino - kan man regne med dinosaurer?" er en myldretællebog, hvor man skal finde dinosaurer, som har gemt sig på 12 opslag. På hver side dukker en ny art op sammen med de forrige arter, og til sidst er der 35 dinosaurer i alt. Der er løsninger bag i bøgerne. Franske Peggy Nille har skrevet og illustreret billedbøgerne. Hun har bl.a. også lavet Skjult i en drøm.

Billedbøgerne er smukke, kunstneriske og uhyre farverige. De rummer et væld af fantasifulde detaljer, som man kan bruge lang tid på at fordybe sig i. Bøgerne bidrager desuden med forskellig viden, fx om tal, dinosaur-arter og hvad bondegårdsdyrenes hanner/hunner og dyrebørn hedder. Bøgerne formidler en stor kærlighed til verdens dyre- og planteliv.

Minder om forfatterens øvrige myldrebøger. Man ser den samme detaljerigdom hos kunstneren Esben Hanefelt Kristensen, som bl.a. har illustreret Bibelen - udvalgte fortællinger.