Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Klassiske historier


Beskrivelse


Samling af 12 kendte eventyr, fabler og andre klassikere for børn, heriblandt "Tarzan", "Pinocchio", "Snehvide" og "Haren og skildpadden". Bogen er gennemillustreret, og historierne er forkortede og bearbejdede. Til oplæsning fra 4 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2020

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 3. nov. 2020

Samling af 12 kendte eventyr, fabler og andre klassikere for børn, heriblandt "Tarzan", "Pinocchio", "Snehvide" og "Haren og skildpadden". Bogen er gennemillustreret, og historierne er forkortede og bearbejdede. Til oplæsning fra 4 år.

De 12 historier er en blanding af fabler, eventyr og klassikere. Der er en del fabler, som vi kender fra La Fontaine og Æsop, bl.a. "Landmusen og bymusen". Der er folkeeventyr, som vi kender fra brødrene Grimm, fx "Den lille Rødhætte" og så er der historier baseret på egentlige klassiske romaner, som "Pinocchio" og "Tarzan". "Løvernes konge" er lidt for sig, da den bygger på filmen, der ikke har et litterært forlæg. Alle historier er sprogligt bearbejdede og forkortede, nogle mere end andre. Fx er historien om "Pinocchio" meget forkortet.

Illustrationerne er enkle i klare farver, stilen er nuttet, og kan minde lidt om klassisk Disney-tegnestil. Nogle steder er perspektiver og størrelsesforhold rodede og fremstår lidt sjusket. Historierne er temmelig forsimplede, og nogle steder mangler vigtige elementer, hvilket går udover historiernes magi og fortællekraft. Trods det, er det en udmærket bog at læse højt for børn, der endnu ikke har nået alderen og koncentrationen til at høre de oprindelige historier.

Ligner mange andre samlinger af denne type, fx Min store eventyrbog (Legind) fra samme forlag.



Informationer og udgaver