Kaloriekogebog med opskrifter, hvor kalorierne er udregnet. Henvender sig til alle der gerne vil tælle kalorierne i deres mad.
Bogen indeholder et dobbeltopslag med kalorietabel samt et indledende afsnit på to sider; herunder en tabel med kvinder-og mænds daglige kaloriebehov. Opskrifter og kalorieudregninger på: Morgenmad og mellemmåltider - opdelt efter: 100-150 kalorier og 200-250 kalorier. Frokost og aftensmad: 100-150 kalorier, 200-250 kalorier, 300-350 kalorier, 400-450 kalorier og 500-550 kalorier. Bagest i bogen er der et kalorieregister. Til hver opskrift er angivet antal portioner samt antal kalorier. Der er fotos af nogle af opskrifterne i bogen. Bogens forfatter har skrevet flere andre koge-og slankebøger; bl.a. om 5:2 kuren - fx Succes med 5:2. Bogen er oprindelig på svensk.
Bogens formål er at man kan planlægge sit kalorieindtag. Det er gjort nemt og overskueligt i opskrifterne. Der er to opskrifter pr. side, men kun et foto af den ene opskrift. Det er velkendte ingredienser og opskrifter - nogle med et tvist. Bogen er kortfattet, og både forsiden og indholdet er indbydende. Kogebogens force ligger i opskrifternes angivelse af kalorier, så man nemt kan finde en opskrift med den rette mængde kalorier.
Der findes forskellige kogebøger med kalorietælling; bl.a. 1000 sunde opskrifterSund hverdagsmad og Sund hverdagsmadDer findes forskellige kogebøger med kalorietælling; bl.a. 1000 sunde opskrifter og .