"Fint og smagfuldt skal det være, og det er problemet, for det er ikke dét, der gør Medina til noget særligt. Og bedre bliver det altså ikke af, at de håndspillede arrangementer har en fesen atmosfære af firsersjælere. Her er akustisk guitar og blødt piano til overmål, som i den forfærdelige version af »Kl. 10«, der mod slutningen får dødsstødet af en ualmindelig fad saxofon. Lige så slem er »Vi To« med suppe, steg og is-trommer, en banal guitarfigur - der i øvrigt er stort set den samme i alle numre på albummet".