Bliv motiveret og få teknikker til at opnå bedre samtale. Bogen kan læses af alle, der ønsker at blive bedre til at kommunikere og samtale - både privat og fagligt.
Bogen indledes med at fokusere på, hvad samtalen gør ved mennesker som flokdyr, og hvordan samtaletræning kan styrke båndet mellem mennesker både privat og arbejdsmæssigt. Fokus er på at være tilstede i en verden af skærme, der tiltrækker opmærksomhed, og at blive bedre til at tale sammen for at styrke relationer. Bogen oplister tre områder, der udgør den gode samtale: Kontakt, tillid og kvalitet. Smalltalkens kvaliteter tages op, og der gives gode råd til at blive bedre til at åbne og udvide samtalen med spørgsmål. Der er guides til at undgå bias og til at stille kritiske spørgsmål, også når de ikke dukker naturligt op. Gennem bogen er der tjeklister, som gør det muligt at teste sin viden indenfor forskellige områder af begrebet samtale, og der er konkrete tips til, hvad du kan gøre før, under og efter samtalen.
Fin lille guide til at blive bevidst om de forskellige virkemidler i samtalen.
Om samtale som kommunikationsform findes fx Samtalekur.