Bøger / skønlitteratur / roman

Tempelridderen fra Nord


Beskrivelse


Velskrevet spændingsroman om tempelridderordenen i Danmark, som tvinges ud af anonymiteten, da verdensfreden trues af den onde Illuminati organisation. For læsere interesserede i tempelriddere, hemmelige broderskaber, eller konspirationsteorier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2021

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 27. maj 2021

Velskrevet spændingsroman om tempelridderordenen i Danmark, som tvinges ud af anonymiteten, da verdensfreden trues af den onde Illuminati organisation. For læsere interesserede i tempelriddere, hemmelige broderskaber, eller konspirationsteorier.

Michael Dalgaard (f. 1961) er stifter af et stort kirurgi-agentur, og har tidligere udgivet fagbogen Din krop - dit valg. I hans debutroman fortæller han historien om den københavnske guldsmed Nickolas Gaden, som er efterkommer af en tempelridder, der kom til Danmark i 1200-tallet. Nickolas får vendt sit liv på hovedet, da den mystiske organisation Illuminati, planlægger at udrydde tempelridderordenen og overtage verdensherredømmet. Det tvinger tempelridderne frem fra deres skjul, for at bekæmpe det onde, og beskytte deres hemmelige skat. Parallelt med den nutidige handling, oprulles historien om hvordan Nickolas' forfader endte i Danmark. Med kildeliste og kort gennemgang af de forskellige ridderordener. Første del af planlagt trilogi.

Velresearchet og spændende roman, hvor forfatteren fint får inkorporeret sin store viden om tempelridderordenen. Den er let at læse, men persontegningen kan dog virke noget klichépræget. Tricket med de to parallelle handlinger er veludført, og generelt holder historien et godt flow, med klassiske cliffhangere i slutningen af kapitlerne.

Konspirationsgenren domineres af forfattere som Ole Clifford, Dan Brown, og Tom Egeland.