Dramaet henvender sig til tilhængere af Ernst Bruun Olsens dramatik - og til yndere af det moderne, politiske drama.
Dramaet - med sine få personer tæt på et kammerspil - har Thorvald Stauning som dominerende midterfigur. Bruun Olsen skildrer ham igennem årene med bredt udsyn til hele hans karriere. Det er Bruun Olsens pointe at vise, hvordan Stauning fra sit oprindelige socialistiske udgangspunkt udviklede sig til en bredt samarbejdende parlamentariker, der kan karakterisere sit - og Socialdemokraternes - ståsted som det afspejles i stykkets slutreplik: "jeg tror på bevarelse af vort sprog/af konge flag og forfatning/vi kan derfor frit indlade os i de forhandlinger/som tiden kræver" - forhandlinger om samarbejdet med Hitlers Tyskland. Det er en kendt sag, at Stauning nød såvel spiritus som kvinder, det ses også i stykket, hvor navnlig datteren af den landsforviste Louis Pio, nemlig Sylvia, kommer til at stå som Staunings stadig stærkere modpol med sin insisteren på det oprindelige ståsted. Det er bidsk politisk drama, behændigt fremstillet med såvel alvor som situationskomik, når Stauning fx hælder sin champagne ned i kavallergangen på en dame. Vitalt og godt teater.
Dramaet er anvendeligt som Bruun Olsens tidligere udspil, fx Ti kongeligt kasserede skuespil & ét aldrig indleveret, 2005.
Et stærkt og konsekvent udspil i Bruun Olsens imponerende værk og på højde med hans bedste.