Tirsdage med Morrie : en gammel mand, en ung mand og livets største lære

Forfatteren til bogen dimitterede fra college i 1979 og tog en rørende afsked med sin højt elskede yndlingsprofessor Morrie Swartz, hvorefter han drog ud i verden for at møde sine sejre og nederlag. 16 år senere zapper han tilfældigt ind på en tv-kanal, som sender et program med Morrie, der nu sidder i rullestol og ved, han skal dø snart. Mitch A. opsøger ham, og gensynsglæden er overvældende fra begge sider. Morrie taler åbent om sin sygdom og forestående død. Mitch kalder ham ved det kælenavn, han brugte på college: "træner". Det bliver starten på det sidste undervisningsforløb mellem Morrie og Mitch. Hver tirsdag møder Mitch op i den gamle professors hjem, hvor de to taler om døden, og det vil her sige livets mening. Det bliver emner som følelser, familie, kærlighed, ægteskab, tilgivelse o.m.m. Meget interessante, almene emner, som fremstilles kort og lettilgængeligt. Fremstillingen vil nok ind imellem virke vel følelsesladet på en kølig dansker, men portrættet af Morrie er smukt og ømt. Han dør af amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Birger Bergmann Jeppesen har i efteråret 1999 udgivet Er der mon bedre i himlen? – en selvbiografi, hvor han beskriver forløbet af samme sygdom og de tankeprocesser, der i den forbindelse igangsættes hos ham.

Læs hele vurderingen