Bøger / skønlitteratur / digte

Træer der ligner mennesker : digte


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. feb. 2014

af

af

Kent Skov

d. 26. feb. 2014

For de seriøst interesserede i ny dansk lyrik. Digtene er umiddelbart sprogligt tilgængelige, men byder på andre interessante udfordringer. Og naturtemaet har bred appel til mange lyriklæsere.

En digtsamling, der som titlen siger, har træer som det helt centrale tema. Træer som selvstændige ældgamle skabninger, træer som en bærende del af naturen, men også skoven som allegori og som modstykke til den menneskeskabte kultur og de eksistentielle overvejelser: "Det er meget godt/med al den urskov/naturskov/og hvad de ellers finder på/men jeg holder af landskaber/der underkaster sig menneske/højspændingskablet/der holder snor i horisonten(...)". Tommy Heisz har også øje for det spil og de dybder og den aktivitet skoven og naturen repræsenterer i en virkelighed, der om ikke er helt skjult for mennesker, så synes set fra naturens synsvinkel: "Ræven sidder stille/og venter på rutebilen/den passerer lige om lidt/hurtigt videre/så er her stille igen//". Heisz er en habil digter med en type digte, man ikke stifter bekendtskab med hver skrevet med en fin og nænsom sprogbehandling, han har selv forsynet bogen med fotos af skov og træer i s/h og integreret dem i teksterne. Heisz har tidligere udgivet to digtsamlinger.

Heisz kan nogle steder rent tematisk ligne Laugesen og Grotrian i sin tilgang, men uden deres kompleksitet.

En fin samling af naturdigte, der har skoven og naturens sam- og modspil med den menneskeskabte kultur som bærende tema. Tankevækkende digte og fin sprogbehandling.