Opskrifter på bl.a. varme bluser, nederdele og luftige sommertoppe i tunesisk hækling (hakning). Sværhedsgraden varierer, og modellerne findes i str 36-46. Teknikken bliver grundigt forklaret, så både begyndere og øvede kan være med.
Bogen indledes med vejledning til hakket fasthedsprøve efterfulgt af 17 opskrifter på cardigans, veste, toppe m.m. i str. 36-46. En opskrift består af oversigt over størrelser, mål, materialer, redskaber og teknik samt vejledning til modellens forskellige dele, evt. diagrammer med symbolforklaring og fotos. I nogle opskrifter er der detaljer, som fx perler i blusen "Perlehyacint" eller kobberbroderi på nederdelen "Iris". Udover garn får du brug for hakkenåle og markører samt evt. elastik og knapper. Bagest forkortelser, teknikafsnit med trin-for-trin fotos samt oversigt over tilbehør og garn. Der er ikke angivet sværhedsgrad i opskrifterne, men af bagsideteksten fremgår, at sværhedsgraden varierer.
De fleste modeller er klassiske, som fx bluse med v-hals eller rullekravesweater, men der er bl.a. fine strukturdetaljer og hulmønstre i mange af projekterne og en top med blomsterryg, som er ret original.
Flotte opskrifter på bl.a. accessories og boligtilbehør findes i Den store bog om tunesisk hæklingTøj & tilbehør i tunesisk hækling. Sys Fredens har udgivet flere hakkebøger, bl.a. Tøj & tilbehør i tunesisk hækling Find teknik-turorials på fx YouTubeFlotte opskrifter på bl.a. accessories og boligtilbehør findes i Den store bog om tunesisk hækling. Sys Fredens har udgivet flere hakkebøger, bl.a. Find teknik-turorials på fx YouTube.