Bøger / faglitteratur

Udbrændt : forståelse, hjælp og selvhjælp : en guide gennem kaos


Beskrivelse


Om at være udbrændt og stresset på grund af arbejdsrelaterede problemer, herunder de psykologiske mekanismer der forårsager det og hvordan man ved hjælp fra kolleger og pårørende kan komme ovenpå igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. juni 2016

af

af

Jette Landberg

d. 13. juni 2016

En lille overskuelig og letlæst brugsbog for den, der er udbrændt samt for kolleger og pårørende.

Udbrændthed eller alvorlig stress huserer som aldrig før. Ifølge forfatteren er det bl.a. fordi der er færre og færre rutineopgaver på arbejdspladsen og flere og flere forandringer og nye tiltag. Bogen er en håndbog for den udbrændte både m.h.t. love og regler, og hvad man kan gøre rent psykologisk. Forfatteren beskriver hvem der er særlig udsatte og gennemgår krisens faser, hvor hun følger Cullbergs kriseteori fra bl.a. Dynamisk psykiatri i teori og praksis. Dernæst følger en praktisk guide til alt omkring sygesamtale, mulighedserklæring, fastholdelse osv. Desuden dagbog fra forfatterens eget stressforløb, idékatalog og en række øvelser, når man skal vende tilbage til arbejdspladsen. Arabella Neuhaus er socialrådgiver, hun har undervist i emnet og har selv været udbrændt.

Forfatteren ved, hvordan et stressforløb føles, og hvad der skal til for at komme ud på den anden side, da hun selv har arbejdet med det og selv har været udbrændt. Det er en fin overskuelig indgang til, hvordan man kan hjælpe sig selv og få hjælp.

I den senere tid er bl.a. udkommet Vær professionel på jobbet af Charlotte Mandrup, der giver en strategi for ikke at lade sig presse unødigt af jobbet. Neuhaus' bog giver også praktisk vejledning, især når skaden er sket.