Undertitlen et eventyr for børn m.m må vel betyde, at den også er for voksne. Jeg føler, at den mest er for dem selvom forsiden og formatet signalerer børnebog. Den er skrevet som en blandingaf gammel eventyrstil og helt moderne indslag. Det gamle ligger bl.a. i tretals-symbolikken og eventyrets skelet, hvor tre brødre drager ud. Det er den yngste, der får det til at lykkes, også forde to andre. Det nye optræder ret umotiveret omkring biler, bankrøveri - og at yngstebroderen højtstønnende boller den (i dobbelt forstand !) frigjorte bondepige. Også sproget er en blanding: afeventyrstil, af nydannede »ordsprog« og bogstavrim, og af dyberegående voksenvendinger. Det sidste er ikke så mærkeligt, når han, der drog ud for at finde sandheden, valgte sig 6 bøger af - SørenKierkegård! Ellers er det en fantasimunter, skør historie, som nok dybest set vil have os til at tænke lidt alvorligt på, hvad vi gør med vort liv. Jeg synes blot ikke, det helt er lykkedes, såhvis dette eventyr skalbruges i skolen sammen med andre nydigtede eventyr, bliver det i de ældste klasser. Ill. er naive stregtegninger med stive personer. De er sort-hvide, skitseagtige ogtilføjer ikke historien noget egentlig nyt.