Bogens forfatter er psykoanalytiker og overlæge i Sverige. Den psykiatriske terapi og pleje har ændret sig meget i de sidste årtier og en af nyskabelserne såvel i afdelingerne som idistriktspsykiatrien er kontaktperson-funktionen, d.v.s. at en af institutionens ansatte f.eks. en sygeplejerske, en plejer eller en ergoterapeut har en særlig relation til en eller flere patienteri det daglige, med det formål at give patienten en følelsesmæssig basis. Forfatterens ærinde er en beskrivelse af og rådgivning omkring denne funktion, Bogen indledes med en indføring ipsykiatriens udvikling der er bearbejdet med henblik på danske forhold. Dernæst følger en kort introduktion til psykoanalysen og bl.a. objektrelationsteorierne, og resten af bogen bruges til enbeskrivelse og afgrænsning af kontaktpersonens rolle bl.a. i forhold til terapeutens. Endvidere rådgives kontaktpersonen omkring sin funktion og dens vanskeligheder. Der afsluttes med en omfattendelitteraturliste over især svensksprogetlitteratur. Det ligger i sagens natur, at bogen hovedsageligt henvender sig til de psykiatriske institutioners personale, der også mangler en sådanindføring. I øvrigt er den så letlæst, at den kan læses af de fleste interesserede.