Danske læsere stiftede bekendtskab med den norske forfatter (f. 1969), da hendes 5. roman blev oversat i 2001: Den tid det tager. Her følger så den anden på dansk, også en psykologisk roman. Hun har nu modtaget adskillige litterære priser. Solveig er 33 år og nyansat adjunkt oppe i fjeldet på en højskole, hvor hun underviser i litteratur - engageret, velforberedt, dygtigt. Bogen foregår i løbet af uge 43 - en efterårsuge med regn, rusk og tåge. På højskolen har hun truffet Hilde, en ældre lærer med høj status, som hun fascineres af og føler et sjælsfællesskab med. Bogen fortæller detaljeret om Solveigs hverdag i ugen: dagenes rutiner, fascinationen af Hilde, forholdet til de studerende, hendes søgen efter det ægte i litteraturen og det uforløste, problemfyldte forhold til moderen. Hun søger efter mening og sammenhæng, fællesskab, vil finde frem til det virkelige liv, vil sætte sig spor. Ved fredagsfesten hos Hilde opløses det hele i sammenbrud og kaos for Solveig, og bogen slutter åbent, uden pertentlig afklaring eller præcise sammenhænge. Bogen er skrevet med stor følsomhed, sproglig stramhed og sans for nuancer i sprog og sindsstemninger. Den henvender sig til læsere, som læser for at få en litterær oplevelse.